Skolepraktik
Regeringen har med en praktikpladspakke i 2009 og igen i 2010 sikret, at flere unge kan påbegynde hovedforløbet på erhvervsuddannelserne med en skolepraktikplads, hvis de ikke har en "rigtig" praktikplads lige efter grundforløbet.
Skolepraktikken sikrer, at eleverne kan fortsætte på hovedforløbet på mange uddannelser. Ud over at få en alsidig uddannelse i skolepraktikken arbejder eleverne også meget med at finde kortere eller længere praktikforhold i virksomhederne. Så længe eleverne er knyttet til en erhvervsskole, har de bl.a. mulighed for at benytte sig af vejledere, mentorordninger, psykologordning og det sociale netværk med de andre elever. Derfor er skolepraktik også langt mere end blot uddannelse; det er også et godt sikkerhedsnet i en kortere eller længere periode og dermed sikring af den fremtidige arbejdskraft.
Erhvervsskolerne i Region Nordjylland er en meget stor udbyder af skolepraktikpladser og er dermed interesseret i at udvikle denne form for praktik. Vi skal på skolerne stille de samme kvalitetskrav til os selv, som de krav vi stiller til virksomhederne.
Erhvervsskolerne ser naturligvis den normale vekseluddannelse med virksomheder som det ideelle, men vil som del af praktikpladsjagten også arbejde med, at elevernes kortere eller længere tid i skolepraktik som minimum kan stå mål med en tilsvarende periode i en virksomhed.
En kvalitetsudvikling af skolepraktikken vil have disse effekter:
- Færre elever dropper ud mellem grund og hovedforløb hvis skolepraktikken anses som et attraktivt uddannelsessted, i forbindelse med nedgange i konjunkturerne.
- Elever som kommer i virksomhedspraktik, efter en periode i skolepraktik, skal fornemme at disse lærlinge er på mindst samme niveau som der ville være nået gennem ordinære praktikpladser.
- Instruktørerne i skolepraktik skal samarbejde smidigt med virksomheder, for at opnå en god vekslen mellem SKP - perioder og f.eks. delaftaler og korte aftaler i virksomheder. Det drejer sig om god praksis for vejledning, registrering af kompetencer mv.
Midlerne i projektet til dette indsatsområde skal derfor anvendes til:
- Kompetenceudvikling af de daglige skolepraktikinstruktører på Nordregionens skoler. Det drejer sig om at fastlægge mål og indhold i skolepraktikken ud fra fagets praktikmål, den vanskelige samtale og vejledningen, samarbejde med virksomhederne, brug af systemer i skolepraktikken mv.
- Arbejde med elevernes kompetencer og ansøgningsarbejde overfor virksomheder.
- Ny brandingstrategi for skolepraktikken, der synliggør skolepraktikken som en vigtig del af uddannelsesgarantien, og en praktikmulighed der kan være mindst så alsidig som en "rigtig virksomhed".
Udredningsarbejde der kan opstille scenarier med hensyn til:
- Hvordan kan skolepraktikken lave realistisk produktion med deadlines, producere som underleverandør uden at forvride konkurrencen til det etablerede erhvervsliv?
- Hvordan kan skolepraktikken indgå i forløb om Iværksætteri og innovation f.eks. som produktionsled for andre elever der arbejder med disse ting, eller hvordan kan SKP køre som en innovativ iværksættervirksomhed?